8-tricks-til-at-reducere-%C3%B8jenrynker

Fillerina Blog Øjenrynker

8 tricks til at reducere rynker ved øjnene

Smilerynker, kragetæer og fine linjer.
Rynker ved øjnene har mange navne – og der er lige så mange behandlingsmetoder. Er du også i tvivl om den rigtige øjenpleje? Læs med her og lær din hud bedre at kende,
når vi undersøger, hvordan du forebygger og minimerer fine linjer og rynker ved øjnene.

Hvorfor får jeg rynker ved øjnene?

Rynker ved øjnene opstår naturligt med alderen – og styres af vores ansigtsmimik. Når vi smiler, dannes smilerynker og når vi rynker brynet i bekymring, kommer vores velkendte bekymringsrynker. Men hvorfor?

Det skyldes, at hudens bindevæv mister styrke, fylde og elasticitet over tid. Når huden udsættes for solens UV-stråler, nedbrydes de kollagen- og elastinfibre, der binder og fastholder fugt i dermis, dvs. de dybere hudlag. Jo mere fugt vi tabermister, jo mere rynket vil huden blive. Nogle mennesker har lettere ved at få rynker end andre. Det kan skyldes genetik – eller livsstilsvalg. Uanset om du har let til øjenrynker eller bare gerne vil forebygge de fine linjer, er det altid en god ide at beskytte din hud, så den kan holde sig sund og frisk hele livet.

De 5 klassiske behandlingsmetoder

De fleste, der ønsker sig færre rynker ved øjne og bryn, tyr til klinikbehandlinger med botox, fillers, microdermabrasion, laser eller microneedling.

Den mest velkendte er botox, der injiceres i musklerne under øjnene og får området til at slappe af. Ved fillerbehandling bruges der også nål til at sprøjte ekstra volumen ind under huden. Begge metoder er midlertidige.

Ser vi nærmere på laser og microneedling, er processen fokuseret på stimulation af kollagen-produktion og elastin. Det sker ved, at der prikkes mikroskopiske huller i huden, som ved heling forbedrer de fine linjer og hudens tekstur.

Endelig er der microdermabrasion, hvor diamantslibning af huden fjerner døde hudceller og øger cirkulationen i huden.

Behandling uden botox

Behandlingerne er ikke noget for alle - og står du i den situation, at du gerne vil forbedre eller forebygge fine linjer uden indgreb, så har vi her en særlig liste til dig, helt fri for nåle og let at afprøve på egen hånd.

Er du klar til en friskere hud?

8 tricks til at reducere øjenrynker:

Beskyt mod solen

Regel nummer ét: Brug altid rigeligt med solcreme, gerne over faktor 15.
Både solbadning og solarie kan øge din risiko for rynker og hudkræft – og når det gælder øjenrynker, så har solen den største indvirkning på huden.

Plej ansigtet med en god solcreme fra april til oktober – og brug et par solbriller, når solen er stærk. Det er både sejt og godt for dine øjne.

Stop rygning

Overvejer du at stoppe med at ryge, så er det her en virkelig god grund:
Rygning kan accelerere hudens normale aldring, så den ser ældre ud end den i virkeligheden er.

Det skyldes, at kemikalierne i tobakken nedbryder dit kollagen, mens nikotinen nedsætter blodtilstrømningen i huden. Resultatet er tørhed, flere rynker og færre næringsstoffer i huden.
Den gode nyhed er, at du stadig kan forbedre din hudtone og forebygge rynker ved at stoppe.

Skift sovestilling

Det lyder sjovt, men det har en beviselig effekt: Sov godt – og varieret. Søvn er altid en god ven, når det handler om friske øjne. Men vidste du, at din sovestilling har en indvirkning på rynker og fine linjer? I takt med at huden mister sin elasticitet, får den sværere ved at holde sin originale form. Det betyder, at rynker lettere kan opstå, når ansigtet hviler ned mod en pude i løbet af natten. Husk at skifte sovestilling af og til – men vigtigst af alt, sørg for at du får din søvn. Undersøgelser har vist, at skønhedssøvn virkelig fremmer hudens evne til at reparere sig selv.

Spis sundt

Du har hørt det hundrede gange før, men nu er det videnskabeligt bevist:
Det, du spiser, påvirker din huds alderstegn. Eller sagt lidt mere populært, skønhed kommer indefra.

Den bedste forebyggelse mod rynker er en sund kost fyldt med vitamin A, C og E, essentiel omega-3 fedtsyrer fra fisk og olier, proteiner og mælkesyrebakterier. Det støtter hudens naturlige forsvar mod udtørring fra solens UV-stråler, fremmer produktion af kollagen og hjælper mod pigmentfejl.

Vælg mild makeupfjerner

Er du god ved din hud - hver aften? Makeuprester fra festen eller hverdagens mascara kan let irritere huden ved øjnene og medvirke til at udtørre de sarte omgivelser.
Vær nænsom, når du fjerner makeup, og stræk ikke øjenlåget for meget med vatrondellen - det er med til at nedbryde hudens elastiner. Lad i stedet vatrondellen sidde på øjenlåget i 30 sekunder, inden du tørrer makeup af. Det beskytter hudens naturlige barriere.

Boost fugtbalancen

Sund hudpleje kræver tid og omsorg. Tilfør næring og fugt, der giver huden mulighed for at genopbygge sig selv i dybden. Med en god gel eller serum kommer du langt – især hvis du plejer fugten på daglig basis. Huden omkring øjnene er særligt sensitiv og fin - det betyder at du skal bruge produkter, der er dermatologisk skræddersyet til øjenområdet for at de kan trænge ind.

Vores bedste anbefaling er Fillerina 932 Eyes & Eyelids pennen, der løfter, plejer og genopretter hudens elasticitet og fugtbalance omkring øjnene gennem 9 hyaluronsyrer, 3 kollagener og 2 elastiner.

Fugtbalance

Plej med creme

Efter din daglige hudrutine skal der pleje på menuen.
Her gælder samme princip som ved gel og serum til øjnene: For store molekyler i cremerne mindsker chancen for at de kan trænge ned i huden, så vælg en øjencreme skræddersyet til formålet. Øjencremer med hyaluronsyre er særlig effektive til at bevare fugten og forebygge den tørhed, der ofte medfører flere rynker.

Her er Fillerina Eye and Lip Cream et godt bud på en beskyttende creme med 6 hyaluronsyrer, risolie, sød mandelolie og plejende shea butter, der fastholder hudens fugt efter behandling.

Fugt din hud

Sidst, men måske allervigtigst: Få rigeligt med væske – hver dag.
Vi tænker ikke over det, men huden er kroppens største organ. Det kræver en masse vand at vedligeholde alle dets sunde funktioner – ikke mindst den fine hud omkring øjnene. Tænk på den lille rosin, der startede ud som en væskefyldt vindrue. Samme koncept gælder for din hud.

Husker du at drikke de anbefalede 1,5-2 liter vand hver dag? Her kan du virkelig forebygge nogle fine linjer og rynker, alene ved at fugte huden indefra.